Maskinmester til affaldsenergianlæg


For at styrke driftsorganisationen og forberede et kommende generationsskifte, med respekt for vores erfarne medarbejdere 
og sikre en grundig oplæring af nye mestre søger I/S Reno-Nord en maskinmester til vores affaldsenergianlæg i Aalborg Øst.

Din rolle og opgaver
  •   Du har ansvaret for et vagthold, hvor du er med til at samle trådene omkring affaldsenergianlæggets drift og vedligeholdelse.
  •   Periodevis deltagelse i projekter ved større reparationsarbejder og ombygninger.
  •   Et job, hvor sikkerhed, miljø og optimal udnyttelse af ressourcer går hånd i hånd.
  •   Driftsopgaver i samarbejde med øvrige vagthold, samt deltagelse i rådighedsvagt.
  •   Arbejde med at optimere affaldsenergianlægget for bedst mulig økonomisk drift.
  •   Opgaver med at sikre, at affaldsenergianlægget drives i overensstemmelse med miljøgodkendelsen.
  •   Ansvar for sikker og korrekt indgriben, så driftsforstyrrelser imødegås.
Din profil
  •  Du er uddannet maskinmester.
  •  Du må gerne have erfaring fra tilsvarende anlæg.
  •  Du har kendskab til drift af anlæg med SRO-anlæg.
  •  Du er god til at lokalisere problemer, analysere, beskrive samt efterfølgende at foretage nødvendige ændringer.
  •  Du er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt.
  •  Du er udadvendt, engageret, har humor og "brænder" for miljøet.
  •  Du er fleksibel og kan bevare overblikket - også i pressede situationer.
  •  Du er god til at arbejde i team.
Vi tilbyder
  •  En udfordrende og spændende stilling i en virksomhed i udvikling.
  •  Et travlt og godt arbejdsmiljø.
Løn- og ansættelsesvilkår
  •  Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor du indgår i ét af syv vagthold i 3 holdskift.
  •  I forbindelse med deltagelse i projekter ved større reparationsarbejder og ombygninger arbejdes som udgangspunkt på daghold.
  •  Ansættelsen sker i henhold til overenskomst for assistenter, mestre, og driftsledere m.fl. indgået mellem KL og Maskinmestrenes Forening.
Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt driftschef Henrik Skov på telefon 2086 6813 eller e-mail hs@renonord.dk.

Send din ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse senest tirsdag den 13. april 2021 på mail til job@renonord.dk.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført den 21. april 2021.

Om I/S Reno-Nord
I/S Reno-Nord er et nordjysk affaldsselskab, som er beliggende i Aalborg. Vi driver bl.a. affaldsenergianlæg, deponianlæg, sorteringsanlæg samt en 
afdeling for farligt affald. Du kan læse mere på www.renonord.dk.