I/S Reno-Nord søger en stærk miljø- og affaldsprofil


Brænder du for miljø, affaldshåndtering og projektledelse med fokus på myndighedsbehandling? Har du indsigt i driftsforhold, 
erfaringer med analyse af data og kan du systematisk koordinere virksomhedens miljøarbejde, så er det dig vi søger.

Du bliver ansat i Miljø- og Udviklingsafdelingen, som løser opgaver inden for projektledelse på vores driftsanlæg, overholdelse af 
miljøvilkår, arbejdsmiljø, forretningsudvikling, datahåndtering, implementering af ny lovgivning og kommunikation både internt i 
virksomheden og eksternt i forhold til kunder og vores ejerkreds.
 
Vi tilbyder
  •  En udfordrende stilling i en spændende virksomhed
  •  37 timers arbejdsuge med flekstid
  •  En central rolle i virksomheden med en bred kontaktflade
  •  En dagligdag kendetegnet af høj faglighed og godt samarbejde

Opgaver
  •  Koordinator på virksomhedens interne miljøarbejde, herunder bidrage til den fortsatte udvikling af Reno-Nords  certificerede miljøledelsessystem
  •  Miljøansvar for sorteringsanlæg og anlæg for farligt affald
  •  Opbygning, vedligeholdelse og formidling af nyeste viden om plastaffald
  •  Dataopsamling, behandling og analyse
  •  Projektledelse af forsøgs-, udviklings- og implementeringsprojekter inden for affaldshåndtering
  •  Planlægning og udarbejdelse af beslutningsgrundlag til bestyrelse, interessentkommuner og andre leverandører af affald til vores forskellige anlæg
  •  Opfølgning på afsætning af affald til genanvendelse

Din faglige profil
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse og har erfaring inden for industrimiljø og arbejde med miljøledelse.
 
Du har kendskab til projektledelse, har eventuel en projektleder-uddannelse og har lyst til at påtage dig projektledelsesopgaver.

Din personlige profil
Du mestrer kommunikation på tværs af faggrænser, er samarbejdsorienteret og trives med en bred kontaktflade, så du naturligt 
indgår i dialog på alle niveauer af organisationen.
 
Du tager selv initiativet, driver og afslutter opgaven - til tiden.

Til sammen løser vi en bred vifte af opgaver. Du er derfor åben overfor at løse nye opgaver og trives i en varierende hverdag.

Du har kørekort til bil.


Om I/S Reno-Nord
I/S Reno-Nord er et nordjysk affaldsselskab, som har hovedkontor i Aalborg, og blandt andet driver affaldsenergianlæg, deponianlæg, 
sorteringsanlæg og en afdeling for farligt affald. Se mere på www.renonord.dk, hvor du bl.a. kan finde de seneste miljøredegørelser.

Yderligere information
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt projektleder Brit Ditlev Brunø på mail bb@renonord.dk eller telefon 41383124.

Ansøgningsfrist: Søndag den 27. juni 2021

Vi forventer at afholde 1. samtalerunde onsdag den 30. juni og 2. samtalerunde tirsdag den 6. juli 2021.

Ansættelse 1. september 2021.

Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst

Ansøgning inklusiv CV, eksamensbeviser og referencer sendes til job@renonord.dk.